En bedre skriftlig opgave

Husk, alle kan lire en masse fakta af, hvis man mestrer faget udvælger man det vigtige og præsenterer det kort og præcist!

1.0 Disposition
1.0 Disposition

2.0 Indledning

3.0 Problemformulering

4.0 Teoretisk Baggrund

5.0 Teoretisk gennemgang af en opgaves opbygning
5.1 Disposition
5.2 Indledningen
5.3 Opgaveformuleringen
5.4 Teoretisk Baggrund
5.5 Forskningsgennemgang
5.6 "Behandling" (Redegørelse/Analyse)
5.7 Konklusionen, Opsummering & Afslutning
5.8 Litteraturliste

6.0 HF-Opgave i praksis
6.1 Den udleverede opgaveformulering vs. den anvendte
6.2 Opgaven
6.3 Konklusionen, Opsummering & Afslutning
6.4 Litteraturliste


7.0 Konklusionen, Opsummering & Afslutning

8.0 Litteraturliste

9.0 Afsluttende bemærkninger- vigtige!



2.0 Indledning
Idéen med denne blog er, at hjælpe elever i de store klasser, gymnasiet/HF og forhåbentlig også de videregående uddannelsers grundforløb til at skrive bedre opgaver. Det er nemlig min oplevelse og mit indtryk, at der ikke i fornøden grad undervises i dette. Selv lærte jeg det først mens jeg skrev speciale og deltog i et specialeseminar med Agnes S. Arnórsóttir og Per Ingesman, og de første år på universitetet var som resultat deraf betydeligt sværere end de burde have været. Dette håber jeg at afhjælpe for andre. Dog kræver min model til opgaveskrivning, at man har styr på sit stof. Har man ikke det, skal man få det først og så vende tilbage. Bibliotekernes guide til informationssøgning har en udmærket, men mere overfladisk gennemgang, der inkluderer også emnevalg og informationssøgning her. Dette inkluderer jeg i første omgang ikke, men går i stedet mere i dybden med selve opgavens opbygning.







Forfatteren.
Undertegnede er Cand Mag i historie og statskundskab fra Aarhus Universitet, oprindeligt tømrer og i perioden August 2011 til Februar 2012 tilknyttet Center-10 "Aarhus High School" som støttelærer i 20/20 Erhvervslinjen. Desuden har jeg ydet lektie-/opgavehjælp til gymnasie-/HF elever.




3.0 Opgaveformulering
På min lidt specielle vej gennem uddannelsessystemet, på Center-10 og når jeg yder hjælp til opgaveskrivning for gymnasie-/HF elever oplever jeg en mangel på oplysning til de studerende om hvordan man rent faktisk skriver en opgave. Ligeledes oplever jeg de udleverede problemformuleringer til skriftlige opgaver som værende mangelfulde og uden megen forbindelse til formuleringen af den opgave man faktisk forventer, at få tilbage. Når ingen har lært eleverne at omformulere disse til en praktisk opgaveformulering, vil resultatet blive derefter.
Dette agter jeg at forsøge at råde bod på, opgaverne skulle dermed gerne generelt blive bedre, men under alle omstændigheder i hvert fald lettere, at læse såvel som skrive.
Jeg vil derfor foretage en teoretisk gennemgang af en skriftlig opgave for derefter at komme med et praktisk eksempel på en opgaveformulering fra HF såvel som den opgave eleven med min hjælp fik ud af det, så læseren kan se teorien anvendt i praksis. Det skal understreges, at gennemgangen her ikke er gældende for Bachelor-opgaver, Specialer, osv. Ej heller gælder dette for essays. Dette er blot en hjælp til de kortere opgaver med færre krav til indhold og skal hjælpe læseren til en forståelse af hvordan man opbygger en skriftlig opgave eller videnskabelig artikel. For andre opgavetyper, såvel som en dybere forståelse af opgaveskrivning henvises til litteraturlisten, især Rienecker & Jørgensen.
Endvidere prøver jeg, at praktisere det jeg prædiker; man vil forhåbentlig bemærke at vejledningen her er opbygget som jeg hævder en skriftlig opgave bør være det.



4.0 Teoretisk Baggrund
Teorien bag denne blog er en blanding af Rienecker-Jørgensens idéer og egne erfaringer fra studiet.
Teorien er, at en opgave skal starte med at fremlægge sit emne og behandle det fortløbende from mod en afsluttende konklusion. Den er altså fokuseret og logisk opbygget og kan forklares med at tænke på en film eller bogs fortællemodel, der præsenterer et problem for at arbejde sig hen mod et klimaks. Klimakset er så bare i opgaven den mindre spændingsmættede konklusion. Hvorefter man med en god karakter i lommen kan vende tilbage til hverdagen.



5.0 Teoretisk gennemgang af en opgaves opbygning
Som nævnt ovenfor skal en opgave helst præsentere sit problem i starten. Eventuelt præsentere den teori man agter at bruge i behandlingen af problemet, og den hidtidige forsknings opfattelse af emnet (dette, især det sidste, skal dog kun gøres i længere opgaver, hvor der er plads). For så at gå til behandlingen af stoffet og til sidst ud fra dette konkludere svaret på problemformuleringen. Som sagt ovenfor, som en film.

5.1 Disposition
Dispositionen præsenteres først i opgaven for at give læseren et overblik over hvad han/hun skal i gang med. Man skriver en skitse-disposition først som et værktøj til selv at bevare overblikket over opgaven, men er som oftest noget af det sidste, der færdiggøres, da man ofte kommer til at se nye emner i løbet af skrivningen.

5.2 Indledningen
I Indledningen præsenterer man kort hvad man bredt vil arbejde med og hvorfor. Det er også vigtigt, at huske at fortælle hvad man ikke inkluderer og hvorfor. Dette viser at man behersker stoffet og man undgår risikoen for, at underviseren tror at man har glemt noget. Den skal være kort og præcis.

5.3 Problemformulering
Denne er umådeligt vigtig, for i den præsenterer du problemet og de spørgsmål du vil svare på, for at behandle det. Problemformuleringen er rammen for din Behandling (Redegørelse/Analyse) og det du besvarer i din konklusion. Den er derfor det fundament du bygger hele opgaven på, og har du en god problemformulering er det lettere at skrive en god opgave. Lige som det er lettere at bygge et solidt hus, hvis du har et godt fundament. Men det er ingen garanti! Identificer spørgsmålene der skal besvares og formuler dem så de kan besvares.

5.4 Teoretisk Baggrund
Til længere opgaver bør man præsentere den teori man agter at bruge, hvis nogen. Statskundskab, for eksempel, benytter altid en teori/model til forståelse af sit komplicerede emne, hvorimod Historie til tider kan nøjes med empiri.

5.5 Forskningsgennemgang
I mange tilfælde kan det til gengæld betale sig, at præsentere histiografien og/eller sine kilder, gerne ved også at forholde sig kritisk til disse kilder. Dermed viser man, at man behersker stoffet, kender sine kilder og er bevidst om hvad andre forskere har sagt. Selv i en 10-15 siders opgave kan det betale sig kort at præsentere sine hovedkilder, men i det tilfælde skal det være meget kort og uden histiografi (se eksemplet på en SSO). Som man kan se præsenterer hun kort sine kilder og forholder sig kritisk til dem.

5.6 "Behandlingen" (Redegørelse/Analyse)
Når jeg ovenfor siger "behandlingen" er det med vilje. Der er forskel på redegørelse og analyse; redegørelse fokuserer på sammenhænge, hændelsesforløb og årsager. Den er derfor mere dybdegående end et referat, men ikke i så høj grad som en analyse/vurdering, der også er diskuterende. Analysen inddrager altså flere fortolkninger, diskuterer deres validitet og tager stilling til den mest sandsynlige, mens en redegørelse ikke som sådan tager stilling.
Man skal dog være opmærksom på, at denne fortolkning af redegørelse kontra analyse ikke gør sig gældende i alle fag, og at analyse også bruges til analyse af kilder, der så inddrages i den større analyse/redegørelse.
Det vigtige er, at man hvis man ønsker en god karakter skal løfte sig ud over blot at referere andre forskere, men faktisk tage stilling til deres fortolkninger/argumenter og fremlægge den mest sandsynlige.
Man vil bemærke at "Bibliotekernes Guide til Informationssøgning" bruger en lidt anden model. Begge er anvendelige og de overlapper, min kræver dog en lidt større beherskelse af stoffet. Fordelen ved min model er, at den tillader at man kan opdele behandlingen efter delemner og dermed belyse det fra flere vinkler. Dette tillader både en bedre analyse og viser at man behersker emnet og sine kilder. BGIs derimod er at foretrække, hvis man ikke har så godt styr på stoffet. Redegørelsen tillader nemlig en præsentation på en let forståelig måde både for forfatteren og læseren inden man går til analysen og vurderingen.

5.7 Konklusionen, Opsummering & Afslutning
I konklusionen sammenfatter og vurderer du dine resultater fra Behandlingen og svarer dermed på dit/dine spørgsmål fra Problemformuleringen. Desuden kan/skal du også perspektivere i konklusionen (det er også om muligt en god ting undervejs).
Det du skal er altså at opsummere/resumere din Behandling og give en vurdering af de resultater den nåede frem til. Vurdere værdien af dem og besvare spørgsmålene fra Problemformuleringen. I en længere opgave kan det betale sig, at have resumeet til sidst i behandlingen, eller have delkonklusioner undervejs, for så at konkludere til sidst. Denne metode kan ses i mit speciale her. Til slut skal man om muligt perspektivere, altså trække tråde fremad til senere begivenheder eller andre områder. Behandler man f.eks. Første Verdenskrig kan en fin afsluttende perspektivering lyde "De specielle omstændigheder omkring Våbenstilstanden og den tyske kapitulation gjorde, at mange i baglandet ikke følte sig slået i kamp. Dette skulle få alvorlige konsekvenser senere...".
Nogle opgaver kræver endvidere et kort engelsk resume her til slut, hvor man kort præsenterer problemet, behandlingen og konklusionen.

5.7 Litteraturliste
I Litteraturlisten præsenterer du dine kilder i listeform, så din lærer kan se hvor du har dine påstande fra. Du skal derfor præsentere alle dine kilder; bøger, artikler, film, TV-programmer, internetkilder, musik, hvad som helst.
I større opgaver kan det betale sig at opdele i hovedkilder og sekundære kilder, men kun i større opgaver. Der er forskellige måder at lave en litteraturliste, spørg din lærer til råds om hvilken han/hun foretrækker. Den man anvender på Historiak Institut, Aarhus Universitet kan man se i opgaveeksemplet her og mit speciale her. Bloggens layout giver ikke et perfekt overblik, hvis du er forvirret og ønsker en Word/PDF kopi, kan jeg kontaktes per mail.



6.0 HF-opgave i praksis
Følgende skal jeg prøve at præsentere teorien anvendt i praksis. Der henvises til HF-SSOen her. Jeg ydede eleven støtte, men opgaven fik desværre kun 10 alligevel. Dette skyldtes en forskellig forståelse fra læreren og jeg. Som jeg opfattede det havde de to delspørgsmål ingen sammenhæng, og for at skabe en sammenhæng og rød tråd i opgaven, rådede jeg eleven til at skrive mest om det hun vidste mest om, nemlig Republikkens fald. Læreren fandt, at der var sammenhæng og fandt derfor delspørgsmål 2 underbelyst.

6.1 Den udleverede opgaveformulering vs. den anvendte
Som man kan se stiller den udleverede opgaveformulering ikke spørgsmål til besvarelse. Dette var (og er) op til eleven selv. Og det er jo som sagt i hvor høj grad dette lykkes, der afgør hvor god opgaven bliver. Derfor valgte forfatteren (på mit råd) at koncentrere sig om, at beskrive et delemne (i sig selv stort nok til en SSO), og i mindre grad de to andre (dette er lidt, at tage en chance, man kan blive straffet for det). Hun formulerede derfor et hovedspørgsmål, ”Bar Res Publica Romana (den romerske republik) kimen til egen undergang i sit politiske system?”, og de to delspørgsmål, "Hvordan opfattede romerne de fremmede kulturer de mødte?", samt, "I hvor høj grad virkede håndteringen af dette kulturmøde stabiliserende eller nedbrydende på romerrigets sammenhængskraft, kejserriget inkluderet?"
Disse spørgsmål er mere praktisk anvendelige og kan besvares gennem Behandlingen. Og det er således de fleste opgaveformuleringer laves om til problemformuleringer; identificer spørgsmålene der skal besvares og formuler dem så de kan besvares.

6.2 Opgaven selv
Der er ikke som sådan grund til at gå i dybden med opgaven. Man vil bemærke at forfatteren belyser sine delspørgsmål fra forskellige sider, for at belyse dem fyldestgørende. Hun havde styr på sit stof, så hun kunne bruge sin begrænsede plads til en dybdegående behandling og diskussion af de vigtigste aspekter af emnet, og dette giver en mere elegant præsentation, såvel som demonstrerer at hun mestrer sit stof. Hun præsenterer også en fin analyse af de vedlagte tekster som en del af Behandlingen af sine delspørgsmål, og tager en kildekritisk stilling til dem som man jo skal som historiker.
Dermed kommer hun rundt om hele emnet, den eneste svaghed er, at hun ikke helt kan se sammenhængen i de udleverede spørgsmål. Dette gør Behandlingen af underspørgsmålene lidt usammenhængende, men hele opgaven fører dog fint frem til konklusionen, hvor spørgsmålene fra problemformuleringen besvares.

6.3 Konklusionen, Opsummering & Afslutning
I konklusionen opsummerer hun kort og besvarer spørgsmålene før hun kommer med et kort resume på engelsk. Perspektiveringen er begrænset til at trække tråde til i dag, men der er faktisk heller ikke så meget andet at perspektivere til uden, at det bliver søgt.

6.4 Litteraturliste
Siger lidt sig selv, sådan gør man det. Bemærk dog, at man altis skal tage Wikipedia artikler med et ekstra gran salt, men at de under anvendelse af fornuftiug kildekritik er valide kilder.



7.0 Konklusionen, Opsummering & Afslutning
Da dette er en vejledning mere end en undersøgelse må man nøjes med en opsummering.
Det vigtige når man skal skrive en opgave er at få styr på stoffet og formulere en god problemformuleringen med spørgsmål til besvarelse. Når man har gjort dette undersøges disse spørgsmål gennem Behandling (uanset hvilken model man vælger) frem til Konklusionen hvor man specifikt svarer på dem. Derefter præsenteres den litteratur man har anvendt, så læreren/censor kan kigge én i kortene.



8.0 Litteraturliste
-Rienecker, Lotte, & Jørgensen, Peter Stray: "Den gode opgave", 2. reviderede udgave, Kbh 2000.
-http://skrivopgave.emu.dk/
-http://www.ha-ka.dk/kf/Berettermodel.htm




9.0 Afsluttende Bemærkninger- Vigtigt!
*Jeg håber denne blog har hjulpet til at opnå dybere forståelse af hvordan man skriver en opgave. Men, ikke alle lærere henholder sig til samme model. Så før du går i gang; kontroller med din lærer at det er ok at følge denne model.

*Fodnoter.
Alle påstande skal underbygges ved analyse hvis du selv kommer med dem, eller med kilde, hvis en anden har fremsat dem. I sidstnævnte tilfælde er der en mængde forskellige modeller for fodnoter. Spørg din lærer, hvilken model han/hun foretrækker. Den jeg bruger kan ses både i SSO-eksemplet og i mit speciale og inkluderer fodnoter- ikke slutnoter (det er lettere at kigge i bunden af en side end at bladre); her bruges Efternavn, Fornavnsforbogstav, Årstal, Sidenr. Sidenr efterfulgt af f betyder denne og næste side, ff betyder denne og følgende sider. Citater skal altid stå i anførselstegn og det er ofte en god idé at bruge kursivskrift.

*Stavning og grammatik.
Hvis du ikke er en ørn til stavning og/eller grammatik, så få en ven, familiemedlem eller en professionel til at korrekturlæse din opgave. Det sænker det generelle indtryk, hvis den er fuld af fejl, og det er svært som forsker, at tage en forfatter seriøst, der ikke kan noget så basalt. Selv har jeg problemer med kommasætning, og jeg får altid det mere seriøse arbejde jeg laver kontrolleret af venner af samme grund.

*Sætningers længde og opbygning.
Ligeledes gør lange og komplicerede sætninger spækket med fremmedord det meget sværere, at forstå meningen. Ligeledes efterlader men et indtryk af at man prøver at virke mere vidende eller er ekstremt akademisk-indspist, ved at anvende disse. Man formidler derfor sit stof dårligere og efterlader et indtryk af at man enten er en akademisk bedrevidende snob, gøre sig bedre end man er, eller endog prøver at dække over uvidenhed ved anvendelse af disse virkemidler.
Lad være!
En god tommelfingerregel er ikke at overskride 30 ord per sætning, og ikke bruge et fremmedord med mindre der er en god grund til det; Og den eneste gode grund er, at der ikke findes et udbredt ord, der dækker.

Kontakt: palle.rasmussen@[fjern-dette]gmail.com