Wednesday 20 January 2010

Politiske partiers fødsel.

Vi starter med en lille skriveøvelse fra min tid på Statskundskab. Den beskriver begrebet "Skillelinier" og hvordan de udmønter sig i politiske partier. Altså, hvordan et politisk parti opstår.

Det ser desværre bedre ud i det originale Word dokument, med fodnoter, indrykning, kursiv, osv..

Begrebet ’skillelinie’ er et af de mest brugte i moderne statskundskab. Desværre også et af de mest upræcise. Følgende skal det forsøges at definere nærmere hvad der konstituerer en skillelinie.

Et centralt værk i skillelinieteorien er Lipset og Rokkans ”Party Systems and Voter Alignmant”, hvor forfatterne undersøger betingelserne for udvikling af et stabilt system af skillelinier i en national kontekst, samt den almindelige borgers politiske ageren på baggrund af disse i en historisk kontekst. [Note1, Aardal, B., 1994, s. 219]

Disse skillelinier opstår ifølge teorien gennem en socioøkonomisk modsætning, der adskiller folk på en vigtigt social baggrundsfaktor såsom geografisk (land – by), religion, etnicitet, status, beskæftigelse eller lignende. Dette påvirker igen de involveredes holdninger og skaber en følelse af tilhørsforhold til en gruppe og en ’os-mod-dem’- mentalitet (forudsat de involverede er bevidste om denne kollektive identitet), som de kan handle ud fra. Denne handlen skal for at udmønte sig i en reel skilelinie give sig et institutionelt/organisatorisk udtryk på i hvert fald den ene side af skillelinien [Note 2, Holdtime på Institut for Statskundskab, Aarhus, 12/10, 2005], såsom skabelsen af et politisk parti, eller hvor et dækkende parti allerede eksisterer, partivalg. Fremvæksten af de fire ’gamle’ politiske partier i Danmark er et klassisk eksempel på skillelinieteori. Venstre f.eks. opstod opstod som politisk talerør for bønder, der gennem grundtvigianismen og højskolebevægelsen var blever uddannede, dannede, politisk bevidste og bevidste om en fælles identitet. Forudgående havde dette udmøntet sig konkret socioøkonomisk i Andelsbevægelsen.
Dalton opererer med en lidt anderledes definition af begrebet skillelinie, hos ham er der ingen socioøkonomisk baggrundsfaktor, i stedet kommer folks holdninger blot til udtryk organisatorisk og institutionelt i skabelsen eller valget af partier. Hertil kan dog indvendes at folks holdninger kommer et sted fra, oftest fra deres opvækst og baggrund, som i høj grad er præget af de socioøkonomiske omstændigheder.
Over tid vil det blive vanskeligt for nye politiske partier at vinde indpas, idet de eksisterende i høj grad har monopoliseret de eksistrende skillelinier, og er med til at påvirke vælgernes holdninger og definere hvilke skillelinier der til enhver tid er de vigtigste [Note3, ‘Saliente’. Skillelinier veksler i betydning i folks bevidsthed, man taler om hvor saliente de er. Jeg kan ikke komme i tanke om et dækkende dansk ord for begrebet, men saliens handler om hvor vigtigt et givet emne forekommer folk at være på et givet tidspunk. Hvor betydende det er for dem og dermed hvor meget de tænker på det. Måske kan det oversættes/forklares som ’opfattet vigtighed’.].

Eksempler på at dette ikke altid er tilfældet er fremvæksten af en ny skillelinie omkring ’fremmedpolitikken’, altså en ’Ny Politik Issue’ [Note4, Se Inglehart et al.]. Denne har ført til fremvækesten af et nyt parti (Dansk Folkeparti) og en modpol til dette, idet et eksisterende parti (De radikale) og et nyt (Ny Alliance), kraftigt har (ført sig frem på) modstand mod det førstnævnte nye partis politik.
Kort kan en skillelinie altså beskrives som, ’en sag, der af forskellige årsager, ofte med socioøkonomisk baggrund, er blevet vigtig nok til at skille vandene i et land over tid, har ført til kollektiv bevidsthed i grupper, og udmøntet sig i en regulær institutionalisering, f.eks. i et politisk parti’. Eller simplere med en visualisering, ’hvis man forestiller sig to partier i modsætning til hinanden i en sag, i hver sin ende af en vandret linie, vil skillelinien være den lodrette linie, der adskiller dem på midten af den vandrette’.

Således er vores politiske partier opstået; født af saliente skillelinier i samfundet. Derefter er det min endnu ikke undersøgte opfattelse at de fungerer langt hen af vejen som autopoietiske systemer.

Litteraur.
Aardal, Bent; ”Hva er en politisk skillelinie?”, Tidsskrift for
Samfunnsforskning, årg. 35 (1994), nr. 2, p. 218- 249.
Inglehart, Ronald; ”Political Value Orientations”, i Jennings, Kent et al (ed),
Continuities in Political Action, De Gruyter, 1994.
web.clas.ufl.edu/users/kreppel/cleavages.pdf
Holdtime i Komparativ Politik på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, 12/10 2005.

Velkommen

I et letsindigt øjeblik kom jeg til at love min ven Morten at blogge om historie og samfund, og ikke mindst sammenhængen mellem disse. Denne blog er skabt for at gøre dette og trække på min baggrund som Cand mag i historie og statskundskab til at oplyse ham og enhver anden, der måtte være interesseret eller blot komme forbi.

Velkommen til.