Thursday 10 February 2011

Kurt Westergaard og terror

02-03-2011 blev Muhudiin Mohamed Geele idømt ni års fængsel for et terrorangreb på Kurt Westergaard. Om dette er rimeligt eller endog om det er terror skal jeg ikke tage stilling til; jeg har en personlig mening, men den kommer ikke min analyse ved. I denne skal der blot redegøres for om et angreb på en enkeltperson kan være terror, for dette har der tilsyneladende været tvivl om. En tvivl, der kun kan skyldes uvidenhed om revolutionær krigsførelse og guerilla.

Jeg skal følgende forsøge at redegøre for hvorfor det forholder sig sådan.
I Guerre Revulotionnaire’s/Mao’s/Giap’s doktrin om revolutionær krigsførelse vil bevæbnede bander i Fase 2 så småt begynde at udføre sabotage og terror (der vil tiltage i Fase 3), og terroren beviser sin magt som oprørenes stærkeste våben. Den kan være tilfældig eller selektiv; en bombe i en cafe med tilhængere af begge parter vil skabe utryghed (god grobund for agitation) og udfordre myndighedernes evne til både at styre og beskytte befolkningen. Angreb på symboler for regimet ligeså. Den samme effekt har snigmord på udvalgte øvrighedspersoner, myndigheds-støtter og symbolske personer, dette vil også få sådanne til at tøve med at påtage sig opgaver eller tilkendegive støtte.

Overfører vi denne nationale analyse til det globale samfund og anskuer dette som en art nation, giver angrebene på World Trade Centre mening; faktisk besidder de ud fra denne analyse en djævelsk genialitet i al deres symbolisme. Al Quida ramte USA's, den vestlige verdens og kapitalismens hjerte og rystede den. De beviste altså dermed dennes manglende evne til at beskytte sig, og dens impotens og svaghed på trods af dens ageren og poseren som verdens mægtigste og politimand. Formålet med dette er naturligvis at skabe opbakning i den ”arabiske/mellemøstlige/muslimske” verden for sig selv og vinde magt, mens man skaber frygt, svaghed og splittelse i den vestlige verden og dennes befolkninger.

På samme måde med Kurt Westergaard. Med sin tegning af Muhammed er denne harmløse og måske lidt naive ældre mand fra Viby blevet et symbol; et symbol på kampen mellem civilisationer, kampen mellem kulturer og endog (uanset hvor nødigt vi end vil og vil indse det) kampen mellem religioner. Vi kalder det kampen for ytringsfrihed, men for Al Quida drejer kampen sig om at gøre sig fri af en opfattet vestlig undertrykkelse, og selvfølgelig selv komme til magten. I denne kamp er Kurt Westergaard et symbol med sit perciverede angreb på islam, og derfor er han et mål for den terror, der skal svække og splitte de vestlige befolkninger og skabe frygt. Terroristerne (der opfatter sig selv som Frihedskæmpere) ønsker at ramme øvrighedspersoner, markante støtter for modstandernes værdier og symbolske personer i modstandernes kultur. Terror kan altså godt være rettet mod enkeltpersoner, især markante støtter for det vestlige samfund og personer i det. Mest markant er folk som Kurt Westergaard og Flemming Rose, men andre oplagte mål ville være markante kulturpersonligheder generelt.

Det er svært at redegøre tilfredsstillende for hele det komplicerede fænomen terror er i revolutionær krigsførelse, og hvorfor denne er relevant for den nuværende verdenssituation, på relativt lidt plads. Men jeg håber i det mindste at have løftet lidt af sløret for dette og redegjort for hvorfor angrebet på Kurt Westergaard kunne være terror. Om det var det må videre retssager tilsyneladende afgøre.